04-11 Bliv den stærkeste udgave af dig v/Stephanie Bergquist

Entré: Medlemmer 75,- kr, gæster 150,- kr. Salg af billetter på Place2Book.

Denne aften kan vi byde på en mini workshop i at blive den stærkeste udgave af dig.

“Luk øjnene et øjeblik, og forestil dig at være den bedste, stærkeste udgave af dig, eller måske endda den helt perfekte udgave af dig. Hvordan ville dit liv så se ud, og hvordan ville det føles i din krop?”

Workshoppen er en introduktion til hvad hypnose er, og hvad hypnose bestemt ikke er.
Samtidig er det også en aften, hvor du vil lære, hvordan du på en simpel vis kan styrke dig selv igennem selvindsigt og selvhypnose og blive “den stærkeste udgave af dig”. Du vil lære, hvordan du med enkle værktøjer, hurtigt kan skabe positive vedvarende forandringer i dit liv. Igennem sjove og underholdende øvelser vil du få en fornemmelse af, hvordan krop og sind påvirker hinanden, og hvordan sindets regler arbejder.

Stephanie Bergquist der har sb-hypnose.dk, er en rutineret og erfaren terapeut og underviser, og har arbejdet terapeutisk med klienter siden 1999. Stephanie har uddannelser og certificeringer fra ind – og udland og arbejder professionelt med hypnose, hypnoterapi, NLP, coaching og mindfulness. Derudover laver hun også hypnose shows og mentalisme.