Sommerudflugt for medlemmer

Vi har desværre set det nødvendigt at udsætte HAF’s sommerudflugt til slutningen af august. Ny dato vil blive oplyst senere.

Den 11. maj 2019 kl.10.00 kører vi fra Rejsestalden i egne biler (vi stuver os sammen) og kører til Tisvilde Hegn, hvor vi mødes med forfatter, foredragsholder m.m. Eskild Tjalve. www.eskildtjalve.dk, der er ekspert ud i Naturens Ånder.

Eskild vil med rund hånd dele ud af sin store viden og vi vil få lejlighed til at iagttage og lave nogle øvelser.

Med mindre det står ned i “tove” afholdes sommerudflugten udendørs. Der er knap 20 minutters gang fra P-pladsen til vores “Natur-ånde-sted”. Skoven kan desværre ikke byde på ordnede toiletforhold… så hvis du skal, bliver du bogstavelig talt nød til at “aftræde på naturens vegne”.

Deltagerne skal medbringe tøj ifht. vejret, madpakke, drikkelse og kaffe/te til eget forbrug. Foreningen sørger for lidt sødt til kaffen. Medbring gerne en let klapstol eller lignende. Turen afsluttes ca. kl. 16.00.

Turen er kun for medlemmer. Det er naturligvis stadigt muligt at erhverve sig et medlemskab. Medlemskabet koster 250kr (pensionister 150kr) årligt. Tilmelding til turen skriv til formand@haf-hornsherred.dk og til kasserer@haf-hornsherred.dk, hvis du ønsker at melde dig ind i foreningen.